Kommunalvalg
Kommunalvalget er et valg der bliver afholdt hver 4. år. Til kommunalvalget skal vi som borgere, vælge hvem vi synes skal i byrådet. Man skal være over 18 år for at stille op. Derudover skal man være dansk statsborger, eller have et statsborgerskab i et andet EU-land, og du skal være bosat i kommunen du vil stille op i. Du skal tage stilling til om du
Vil opstille alene
Vil opstille for et parti, der er repræsenteret i Folketinget
Vil opstille for en lokal borgerliste.
Når byrådet er valgt, skal de sammen i byrådet blive enige om, hvem der skal være borgmester. Derfor er der større chance for at blive valgt som borgmester hvis man er mange fra f.eks. Socialdemokratiet, for så er der flere på ens egen side. I Lejre kommune skal 25 personer stemmes ind i Byrådet. Byrådet tager beslutninger, der er vigtige for kommunen. Som borgmester, har du det sidste ord.
Regioner
Danmark er delt op i 5 forskellige regioner, som hver har ansvar for en del af landet. Hver region har 3 hovedopgaver inden for velfærd og udvikling:
-Sundhed og hospitaler
-Specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede
-Være en politisk drivkraft for vækst gennem regional udvikling.
De danske regioner har ansvaret al behandling i det offentlige sundhedsvæsen. F.eks. skal alle danskere have adgang til en praktiserende læge. Regionerne har også ansvaret for en række institutioner på det højt specialiseret socialområde.
Regionerne skal sørge for at udsatte grupper med særlige behov, kan få den rigtige hjælp.
De skal sørge for at deltagelse i trafikselskaber og holde øje med jordforureningen.
Hvad er en kommune og hvilket ansvar har den?
I Danmark er der i alt 98 kommuner. En kommune er en lokal administrativ enhed. Ligesom i folketinget, skal man vælges til at sidde i kommunalbestyrelsen. Der er kommunalvalg hver 4. år. Reglerne for at kunne stille op til et valg er:
Fyldt 18 år
Have fast bopæl i opstillingskommunen/regionen
Enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge eller uden afbrydelse har boet i mindst fire år i Danmark, Grønland eller på Færøerne
I dag varetager kommunerne de fleste af de direkte borgerrettede opgaver i den offentlige sektor, herunder hovedparten af velfærdsservicen. Kommunen udfører opgaver i lokalsamfundet på statens vegne, reguleret af lovgivningens bestemmelser og under statens tilsyn ud fra den betragtning, at det er hensigtsmæssigt at tilpasse opgavernes løsning til de lokale forhold. Kommunerne kan også selvstændigt træffe beslutninger om lokale opgaver, som ikke er lovregulerede.
Efter kommunalreformen i 2007 er kommunernes opgaver fastsat som de såkaldte 'borgerrettede opgaver', der alle består af velfærdsforvaltning: Sundhed, beskæftigelse, det sociale område, børnepasning, folkeskolen, ældreplejen, erhvervsservice, kollektiv trafik og veje, natur, miljø og planlægning og kultur.
Hvad er staten?
En stat er en organisation med egen regering, der har højhedsret over et geografiske mere eller mindre afgrænset område. Staten er ofte anvendt udtryk for hele regeringsapparatet, men kan også adskilles herfra, idet regeringen og dens embedsmænd hele tiden skiftes ud, mens staten består.
Helt grundlæggende sørger staten overordnet for vores sikkerhed og velordnede forhold, hvor infrastruktur, vand, elektricitet og hospitaler er de goder vi får tilbage når vi betaler skat.
Staten har rollen for hele den offentlige sektor. Den skal sørge for at staten selv samt. Regioner og kommuner udfører deres opgaver acceptabelt og økonomisk forsvarligt. Det er staten der skal blive enige omkring hvad der skal udføres af det offentlige, og også dem der har ansvaret for driften af større opgaver, som kommuner og regioner ikke kan klare.
Vi har i Danmark Ministerstyre, hvilket betyder at det er de forskellige ministre der udgør toppen af staten og ikke regeringen. Ministrene har dermed hele ansvaret inden for vedkommendes ressortområde. Dog kan der være undtagelser i ministerstyret.
Statens hovedopgaver kan ses i modellen
Carsten Rasmussen, Kirke Hyllinge Connie B. Jensen, Lejre Rikke Zwisler Grøndal, Hvalsø Burak Ulrik Ulucan, Osted Bente Blumensaat, Ejby Poul Ricard Christensen, Hvalsø Sine Gormsen, Lejre Martin Stokholm, Hvalsø Jette Jensen, Vester Såby Jørgen Schwensen, Hvalsø Inga Steffensen
Thomas Bisgaard, Osted Rasmus Mackeprang, Særløse Rie Haagen, Englerup Ole Bjørn, Lejre Asta Rasmussen
Grethe Saabye Bjørn, Lykke Sørensen, Birgitte Schytte, Ida Dyhr, Rune Nymann, Jesper Fischer, Henrik Svanholm, Bjarke Therkildsen
Karl Simonsen, Osted Thomas Bording
Mikael Ralf Baade Larsen, Sæby Claus Jørgensen, Lejre Susanne Borup, Trællerup Irene Porse, Kisserup Knud Larsen, Gøderup Kristian Isbrand, Kyndeløse Villy Hauritz, Kr. Såby Anders Bredsdorff
Jon Lorentsfeldt, Sarah Puk Pedersen, Susan Møller, Joachim Riis-Bernickow
Niels Boye, Jesper Reumert
Ole Blickfeldt, Steen Hansen, Lotte Hauritz, Kurt Kristiansen, Regina de Gijsel
Tina Mandrup, Flemming Damgaard Larsen, Lotte Greve, Jens K. Jensen, Carsten Helles Rasmussen, Christian Fjeldsted Andersen, Henning Nielsen, Poul Nielsen, Lars Kimer Mortensen, Klaus Kristiansen, Hans C. Kongsgaard, Nielsen Erik Hestbæk, Morten Kronholm, Niels Mortensen
Ivan Mott, Nicki Jensen, Astrid Vejby Krarup Mott, Marie Reynolds, Patrick Wymer, Rolf Dupont
Hvad er forskellene på lands- og lokalpolitik?
Landspolitik
Landspolitik adskiller sig fra kommunalpolitik på flere punkter først og fremmest fordi de folkevalgte i henholdsvis Folketinget og kommunerne har forskellige opgaver.
Folketinget har tre hovedopgaver:
• at behandle lovforslag og vedtage landets love
• at behandle og vedtage statens årlige budget, finansloven
• at føre kontrol med regeringens magtudøvelse
Staten har opgaver som fx politi, universiteter og ulandsbistand, mens regionernes kerneopgave er hospitalsvæsenet.
Kommunalpolitik - også kendt under betegnelsen lokalpolitik - betegner den del af et lands politik, der foregår på det første niveau i (den subnationale inddeling). De øvrige niveauer udgøres af amter/regioner/delstater og det statslige.
Kommunernes opgaver er mere lokale. De står blandt andet for at drive folkeskolerne og have styr på de trafikale opgaver indenfor kommunegrænsen.
Hvordan kan man få indflydelse som borger?
Kort sagt kan man få en stor indflydelse ved at stemme.
Derfor er det godt at følge med i hvad politikerne mener, og hvem du føler dig mest enig med.
Ved hel basalt at stemme får du mere indflydelse på politikken og de valg der bliver taget, end hvis du bare lå hjemme på sofaen.
Den politiker eller det parti du lægger din stemme hos, mener forhåbentligt meget det samme som dig, og vil også gå til forhandlingsbordet med de samme mærkesager, som du forhåbentligt også mener er vigtige.
Kommunevalget
De fleste fokuserer mest på folketingsvalget, men kommunerne tager ansvar for en bred vifte af opgaver i din kommune. Alt fra børnepasning, folkeskole, ældrepleje, klimaforandring, den grønne omstilling til erhvervsudvikling, turisme og iværksætteri.
Man kan også engagere sig i i en lang række aktiviteter, hvor du kan mødes med dine medborgere og dine lokale politikere og præge udviklingen af din kommune.
Du kan også gøre en forskel ved at være frivillig.
for at få indflydelse i ens egen kommune er det også godt at stemme til kommunevalget.
Hvis du gerne vil have mere indflydelse og personligt selv videregive din stemme så er der borgerpaneler, som din kommune arrangerer. Man kan tilmelde sig og ud fra det få et talerør, som ivrigt vil blive hørt, da kommunens beslutninger centrer omkring borgernes velbefindende. Du repræsenterer det antal borger der befinder sig i din kommune, sammen med de andre borger, som også sidder i panelet.
Kontakte sine lokalpolitikere
Medier- debat-Facebook